![]() |
Omelet med kantareller fra Cobb, muffins med pinjekerner og courgetter, bressaola og tomatsalat |
Men dét der med at tænde op i kulgrill, var jeg heller ikke god til.
Damen fra Inspiration (hvor jeg klagede min nød) mente alligevel, at Cobb bare var anderledes nem at tænde op. Så jeg lyttede godt efter anvisningen, og tog chancen.
Og pludselig stod jeg med dét udekøkken, jeg så længe har drømt om.
Min faster har udekøkken,
og har haft det i mange år. Hun har både gaskomfur og kulgrill, og bruger sin lille terrasse som udvidet køkken. Det er overhovedet ikke fancy. Men det fylder ingenting, og det virker. Og så er det helt og aldeles hendes domæne. Her kommer ingen ægtemand og hjælper med at tænde op, det klarer hun selv. Men han nyder resultatet.

Tomatsuppe med fine bønner og hele hvidløg, i "wok" på Cobb |
Dette her med at kunne stå udenfor i skønt vejr, nyde fuglenes pippen og træernes susen, mens jeg pusler om maden - dét er noget jeg har ønsket mig længe.
Men det skal også hænge sammen med processen bagefter. Jeg vil have udekokkeriet til at hænge sammen med køkkenet, og hygiejnen skal være lige så høj.
Ude på min lille terrasse gav løsningen sig sig: Grillen passer lige præcis på den zinksokkel, der til daglig bærer en fin "osteklokke", hvor jeg ellers pynter op med blomster. Grillen bliver ikke varm nedenunder, så det er fint forsvarligt. Og så passer arbejdshøjden.
"Osteklokken" beskytter meget fint et fad klar til grill.
![]() |
Fra venstre: Pande, grillrist, wok, standardrist, forhøjet rist |
Den står ren og fin inde i køkkenet, når den ikke er i brug. Ligesom de andre gryder.
Alle dele stablet, Cobb rydder næsten selv op efter sig.
Cobb er vistnok i virkeligheden en ovn, med den måde cirkulationen fungerer på. Den ryger ikke, og det er fordi fedt og væske løber i "voldgraven" (bunden, hvor kulkammeret er hævet på en lille sokkel), og slet ikke kommer i kontakt med kullene. Selvom der er en lille smule røg under optænding, er det så lidt, at min underbo overhovedet ikke har kommenteret det! Det er rigtig dejligt at undgå røgen selv.

"Voldgraven" samt kulkammer |
Det er en virkelig stor fornøjelse at stå og lave mad i den sene eftermiddagssol, specielt på en godt varm dag. Ikke mindst fordi man slipper for alternativet, at stå i akkumuleret varme indendøre.
Jeg kigger slet ikke i grillkogebøger. I stedet laver jeg lige hvad jeg har lyst til, bare udenfor.
Den medfølgende rist er OK, så nogenlunde. Men ekstradelene er meget bedre. Grillrist i støbejern og pande bliver ganske enkelt meget varmere, og wok/gryde ligesådan. Til en hel kylling/steg er den lidt forhøjede rist god, den skal bruge standardristen som basis. Sammen sørger de 2 dele for at hæve kyllingen/stegen fint, til indirekte varme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar