Gumbo Time!

Dette er ikke Louisiana Gumbo, men derimod dens mellemøstlige pendent: Alexandrinsk Gumbo.
Gumbo hedder i Mellemøsten Bamia, og kendes også som Okra, Bhindi eller Ladies' Fingers.
Den lille bælgfrugt (2-3 cm) minder lidt om courgette i konsistensen, og er meget taknemmelig at tilberede i tomatsauce, med eller uden kød. Her kommer kødversionen.
Spiser du ofte sammenkogte retter / suppe kan det rigtig godt betale sig at koge en stor gryde, og fryse ned i portioner. Så kan aftensmaden varieres præcis som man lige har lyst til, når man tager én op fra fryseren.





4-6 personer

Ingredienser:

1 kyllinger/500 kg kød, kogt m. visk, se Kraftbrühe mit Kartoffeln

500 g friske tomater 

400 g Bamia, frosne (fås hos etniske købmænd, ofte som "Okra")

50-75 g tomatpurée

1-2 løg, mellemfint hakket

2-3 hvidløg, i skiver

½ bdt. grøn koriander, fint hakket

2 spsk. stødt koriander

1 tsk. salt

½ tsk. peber

¼ tsk. allehånde

1 knsp. kanel

evt. 1 spsk. Harissa chilipasta

Fremgangsmåde:

Kog kylling/kød på forhånd, og frys ned - spar dig selv for meget arbejde på dagen.

Hvis du bruger friske Bamia, skæres de som vist i billedpanelet til højre (sørg for ikke at skære hul, det er kun det yderste, hårde lag, der skal skæres væk ved stilken), og vendes derefter ganske let på panden i en lille smule olie.

Steg løg og hvidløg til løgene er karamelliseret helt mørke i smør/olie på panden, og tilsæt peber, allehånde og kanel herunder. Tilsæt grøn og stødt koriander samt Harissa de sidste 2-3 min. Tilsæt tomatpurée, og steg til den sætter sig. Tilsæt hakkede friske tomater. Steg til tyk sauce for mellemstærk varme.

Rør suppen med kød i løg- og tomatblandingen. Smag til for salt, surt og tomat. Brug Lidt Gastrik, hvis smagen er for spids/metallisk hård af tomat. Når den er helt perfekt (!) (og fond+kød er varmt), tilsættes Bamia direkte fra frost - husk, du kan ikke røre andet end meget forsigtigt og som allerhøjst nødvendigt, når først den er i.

Kog forsigtigt Bamiaen mør for svageste varme under låg til den er mør, 5-7 minutter direkte fra frost (skal ikke optøs først).

Pas på ikke at koge Bamiaen for voldsomt, så den åbner sig og gør retten ”lang”. Når først den er mør, gør det ikke så meget at den åbner sig, andet end at det er mere apetitteligt at den er hel og pæn.

Kylling: Vend hønsestykkerne på en varm panden i smør, lige før servering.

Serveres med jasminris til. Husk, at du med stor fordel kan erstatte 25-33% med Quinoa, og dermed øge proteinindholdet i retten.

Mormors rødkål

Rødkål smager suverænt bedst, når den er hjemmekogt, og er meget nemmere at lave end mange tror. Den er også meget robust - der er slet ingen grund til at bruge tid på at koge rødkål juleaftens dag, den kan snildt koges en uge i forvejen. Det taber den intet ved. Tværtimod får den lov at stå og trække, og blive bedre. Det er godt. For mig er det nemlig ikke "rigtig" jul, hvis ikke rødkålen er hjemmelavet.

Her kommer min mors opskrift, som uden tvivl stammer fra min mormor. Den er superenkel, nem at smage til, og skudsikker hver gang.
Ordlyden er min mors, jeg har bare erstattet den gammeldags husholdningseddike med en ordentlig æbleeddike eller æblecidereddike.
Jeg glemmer som regel at skrælle æblerne, det sker der intet ved, ud over at man får lidt flere og meget kærkomne fibre med.

Ingredienser:
1 kg rødkål (der kan bruges op til 1,4 kg. uden at smagen bliver tynd)
2 æbler (gerne madæbler Belle de Boscoop), skrællede
evt. 1 håndfuld tørrede tranebær
25 gr smør
1/4 l æbleeddike / æblecidereddike, f.eks. Claus Meyer
200 - 250 gr rørsukker efter smag
2 tsk salt
1 dl sød ribssaft

Fremgangsmåde:
Kålen snittes fint eller lidt grovere efter smag, lægges i gryden og blandes med revet eller hakket æble,
evt. tranebær, smør, eddike, salt og sukker. Koges 1 time. smages til med ribssaft og evt sukker. Kålen skal være mør, men selv kan jeg godt lide der stadig er lidt "bid" i den. Hvis nødvendigt koges den lidt mere, til kålen er mere mør (det har aldrig været nødvendigt).

Man kan tilføje en håndfuld tørrede tranebær fra starten. Det giver en dejlig mild bitterhed, de er også lidt søde.

Opbevares tæt tillukket på køl, og lunes før servering.
Kog rødkålen op til en god uge før brug, så den får lov at trække. Det sparer tid, så den er klar på dagen, lige til at varme.

Auberginer i mynte og tomat

Det er koldt, og jeg ønsker mig hen.. hvor peberet gror :) . Jeg længes efter sol og sommer, eller i hvertfald noget, der smager af det.

Og så kom jeg i tanker om denne herlige ret. Den har både den varme, vinterhyggelige intense smag, samtidig med sol og sommer i rigelige mængder. Solen kommer fra auberginer, tomater og ikke mindst marokkansk mynte og "rå" hvidløg. At hvidløget er råt er ikke helt rigtigt, det bliver bare smidt i gryden uden at være stegt først, og skal blot koge ganske let med. På den måde har man den mest umiddelbare - og mest friske - smag af hvidløg. Som hurtigt bliver synonymt med sommer. Hvis det skal være helt rigtigt, skal der bruges en speciel granatæblesaft. Det er dén, der balancerer sur og sød mod mynte og hvidløg. Den fås faktisk i Irma, jeg husker blot ikke hvad den hedder dér, det kommer på ved lejlighed. Men granatæblesaften smager ret tæt på den franske Gastrik, den er en fin substitut. Den excellerer Claus Meyer i, og den er god til alt fra boller i karry til andesauce. Alternativt blot lidt citronsaft.

Al denne intensitet får sit modspil fra kold yoghurt, som er ment til at balancere ovenpå hele herligheden. Det styrer man i sin egen tallerken, hvis man har lyst. 

Mynten kan man efterhånden få snart allevegne, i hvertfald i Irma. Jeg køber en potte, og dét jeg ikke bruger frisk, lader jeg ligge og tørre på en tallerken. Så har man tørret marokkansk mynte til længe.

Auberginerne svinder rigtig meget, når de bliver møre. Og man kan helt selv bestemme, hvor mange der skal i. Alt fra en 2-3 stykker til et helt kg kan fungere. Oprindelig skal de dybsteges, men det suger meget olie. Hos os får min lille datter på 3½ lov at pensle auberginestykkerne med olie, og Gud nåde mig, hvis jeg kommer til at sige, at hun bare kan dyppe dem, der ikke har fået så meget i resten af olien i fadet. Hun har nemlig gjort det grundigt! Så jeg skal ikke komme her og sige noget andet! :)

À propos hvilket: I starten var hun ikke så glad for auberginerne. Ikke pga. smagen, men pga. den meget bløde konsistens. De gled dog nemt ned, da jeg snittede dem meget fint. Men allerede anden gang hun havde fået lov at pensle dem selv, var de et hit. Mad smager bedst, når man ved hvad den består af, og når man har været med til at lave den.

2-3 auberginer, skrællet i striber (brug en kartoffelskræller), og skåret i store tern

500 g magert, hakket kød

1 stort løg, mellemfint hakket

3-4 tomater, hakkede / eller 1 ds. hakkede tomater (bruger selv cherry tomater på dåse, de smager godt)

140 g tomatpurée

1 spsk. syrlig granatæblesaft "Rib" / 1 tsk. Tamarind-pasta / 1-2 tsk. Gastrik / eller 1 spsk. citron

ca. ½ - ¾ l vand

3 fed hvidløg, knust

2 spsk. tørret pebermynte, knust

1 spsk. salt

½ tsk. peber

¼ tsk. allehånde

1 knsp. kanel

smør/olie til stegning

Tilbehør:

Ris

Yoghurt, gerne græsk/tyrkisk, saltet

Pensl auberginerne med olie, og sæt dem i ovnen ved 220 grader, til de er mørkt gyldne, ca. 30 min.

Steg kødet mørt i olie. Tilsæt krydderier (undtagen pebermynte) herunder. Tilsæt løg og salt, og steg til løgene bliver klare. Tilsæt tomatpurée, og steg til den sætter sig - duft til den, når den dufter godt, er den klar. Tilsæt hakkede tomater, auberginer samt vand så det lige knap dækker (ca. ½ - ¾ l). Smag til for syrlighed, og tilsæt Rib/Gastrik/citronsaft. Lad retten koge for svag varme under låg i ca. 15 min., så den tager smag. Tilsæt knust hvidløg. Knus mynten mellem håndfladerne, rør i retten, og lad den få et opkog og tag straks af ilden.

Smag yoghurt til med salt. Saltet tager brodden af yoghurtens syrlighed.

Brug yoghurten som en sauce til saucen.

Kraftbrühe mit Kartoffeln

Som barn husker jeg et tilbagevendende begreb, når min far og min mormor var i samme stue: Kraftbrühe mit Ei. Jeg mindes ikke at hverken Mormor eller min far rent faktisk lavede denne ret, men den bandt på mystisk vis min fars libanesiske madkultur sammen med min mormors danske, krydret med lidt efterkrigsminder - sådan opfattede jeg det i hvertfald.

"Kraftbrühe" lyder som en meget præcis beskrivelse af den fond, der er grundlag for mellemøstlige sammenkogte retter. Det er ikke en fond som dén man bruger til sauce herhjemme, det er en lidt lettere udgave. Hvilket er (en af) grunden(e) til mine udfordringer med dansk sauce.. Men det er jo en anden historie.

Her kommer opskriften på fond, rundet af til den absolut enkleste sammenkogte ret under halvmånen. Men lad dig ikke snyde af enkelheden: det er lige præcis hér, man virkelig kan nyde hvor god sådan en fond kan være. Der er koriander i, hvilket mange ikke kan lide. Det kan udelades - men har man bare en lille smule mod på det, kan jeg fortælle, at de fleste koriander-hadere faktisk godt kan lide det, når korianderblade kommer i selskab med stødt koriander og peber.

Det kan ikke svare sig at lave en lille portion, ingredienserne kommer simpelthen ikke til deres ret. Jeg har lavet denne portion, og frosset halvdelen ned. Der er til 4 personer i en halv portion.

Det ser ikke ud af så meget.. Men det smager godt! Specielt på en kold dag.

Ingredienser
1.750 kg okseklump el. bov
1,2 l vand
2 løg, i grove både
2 gulerødder, flækket og delt på langs
½ gulerodstop (smid den nu ikke ud!)
1 god håndfuld bredbladet persille
1 kvist løvstikke
10 peberkorn
3-4 allehånde
1 spsk Herbamare urtebouillon
1 spsk salt

Til den sammenkogte
650 g kartofler, gerne miniature (bruges hele)
5-6 fed hvidløg, knust
½ bdt grøn koriander (krydderurt)
1 spsk stødt koriander
½ tsk peber, friskkværnet
1/4 tsk allehånde, friskkværnet
1 knsp stødt kanel
smør og olie til stegning

Fremgangsmåde
Dag 1
Skyld kødet i koldt vand, og put det i en gryde, der kan rumme det uden at skære det over (så vidt muligt).

Læg løg, skyllede urter, krydderier og Herbamare ved. Gulerødderne skal helst flækkes. Det er min erfaring, at skiveskårne gulerødder af en eller anden grund giver en (for) sødlig smag, mens flækkede gulerødder bare giver god kraft. Når fonden er færdig, er gulerødderne faktisk næsten det bedste...

Hæld vandet ved. Det skal ikke nødvendigvis dække det hele - det skal nok blive mørt (for meget vand giver for tynd fond). Læg låg på, og bring gryden i kog. Når den bulderkoger, skrues gradvist ned på så lavt blus, som stadig holder gryden ganske let i kog. Låget skal blive på, indtil kødet er mørt. Vend kødet når ca. halvdelen af kogetiden er gået. Hvis der bruges klump eller lignende, skal kødet koge ca. 3 timer, måske endda mere. Selv koger jeg den gerne dagen inden jeg skal bruge den, eller fra morgenstunden. Så er der ingen panik over hvornår den bliver færdig. Kød i denne type udskæring er ikke noget, der pludselig er kogt i smadder. Man kan sagtens komme afsted med at glemme gryden ½ times tid, uden at det på nogen måde har negativ effekt.

Når kødet er ved at være mørt, skal fonden smages til: Den skal smage så godt, at der overhovedet ikke behøver at blive tilføjet noget! Hvis man ikke har snydt med ingredienserne, skulle det gerne være lykkedes, men der kan meget nemt skulle mere salt i, og fonden kan have behov for at blive kogt lidt ind uden låg (når kødet er blevet mørt), evt. med lidt ekstra urtebouillon spædet til, alt efter hvor smagfuldt kødet er.

Fisk diverse krydderurter op, og kassér dem. Skær kødet i mundrette tern, og frys evt. halvdelen ned. Jeg har lavet hele denne badulje til 2 små personer, så af halvdelen var der mere end rigeligt til 2 dage.

Dag 2
Tag fonden med kød ud af køleskabet, vip kartoflerne i, og kog kartoflerne møre. Oprindelig steger man kartoflerne i rigeligt med olie. Det smager dejligt! Men det feder... Og det smager altså også godt, når kartoflerne bare er kogt.

Når kartoflerne er møre: Knus hvidløget, hak den friske, grønne koriander, og kværn krydderierne. Smelt 1 spsk smør, og hæld en lille sjat olie ved så det ikke branker. Steg det hele til hvidløget dufter skarpt og aromatisk. Det tager ca. 3-4 minutter. Men man kan kun ramme ved at stikke næsen ned til panden med jævne mellemrum. Når det river i øjnene, er den der! Men bare rolig, denne kraftige krydring kommer i en meget stor portion, og bliver meget mildt og aromatisk til sidst.

Hæld straks hvidløgs- og krydderiblandingen i gryden, og lad retten koge i ca. 5 minutter, så den tager smag.

Servér med ris til.

Dag 3
Tag retten ud af køleskabet, og varm den op. Kog ris. Nyd at du ikke skal lave mad :) .

Stegte kapuner med hvidløg

Hvornår en kylling nåede kapun-stadiet ved jeg ikke, kun at man iflg. Thit Jensen i middelalderen spiste kapuner, når man rigtig skulle smovse!

Og det er lige præcis hvad man skal, når man sætter denne All Time Classic fra min barndom på bordet.

Den kræver et absolut minimum af foreberedelse. Og jeg ved faktisk ikke hvorfor så enkel en marinade gør så stor forskel - det er jo bare tre slags peber (i middelalderlig forstand), og så lidt god vineddike. Men hold da op! Det kan smages. Hvidløg er jo altid godt, men det er faktisk ikke dét, der gør udslaget.

Denne opskrift er også en helt basal opskrift på sådan-steger-man-kylling. Der er nogle små fif, der sikrer lækkert, saftigt kød.

Vælg den bedste og største kylling, du kan finde. Hvis kyllingen er økologisk, gør det nu ikke noget hvis den ikke er så stor. Smagen er milevidt bedre end alle alternativer. Så kan jeg i hvertfald selv sagtens nyde en mindre mængde.

Men gem nu rester og fond, de bliver snildt til aftensmad dagen efter (se opskrift nederst).

Ingredienser
1 kylling
1 spsk groft salt, f.eks. Maldon
500 g Convenience-kartofler (små, rene, som kun skal skylles let før brug)

Marinade
2 spsk god vineddike, f.eks. Vinaigre de Jerez (kirsebærvineddike)
1 tsk peber, stødt
1/2 tsk allehånde, stødt
1/4 tsk stødt kanel
1 knsp salt

Aïoli
1 dl mayonnaise el. 1 kogt kartoffel+2-3 spsk olivenolie
5-6 fed hvidløg, knust
1/2 tsk salt
1/2 peber

Fremgangsmåde
Varm ovnen op på 220 grader.

Del kyllingen, og læg den i et ildfast fad. Læg kartofler omkring. Drys kyllingen grundigt med salt - salt og den høje ovntemperatur sikrer mørt, saftigt kød. Sæt den i ovnen, og lad den stege i en times tid (afhængigt af vægt). Tag den ud, når der er 10 min. af stegetiden tilbage.

Pensl med marinaden, gerne ujævnt og med mest på vingerne, som er reserveret til mor!
Sæt fadet i ovnen igen, og lad kyllingen få de sidste 10 min.

Rør imens aïoli, og servér gerne pita eller andet brød til.

På forkant med aftensmaden næste dag: 
Tortellini med pestosauce og kylling

Gem resten af kyllingen, og hæld fond i en lille beholder - der burde blive ca. ½ - 1 dl.
Fonden gør den ellers vildt gode marinade endnu bedre!

Næste dag varmes kyllingen (ovn/pande), eller den spises kold.
Der koges fyldt pasta (tortellini el. lign.) efter ønske.
Fonden varmes let, f.eks. 1 minut i mikrobølgeovn, og blandes med:

Pesto-marinade
2 gode spsk pesto
saft af ½ citron
½ tsk salt
1 spsk olivenolie

Servér marinaden til. Den skal helst hældes på mens den fyldte pasta er rygende varm, så den suger marinaden. Spis kylling til.

Morgenboller

Der er der ikke meget der slår morgenbrød af økologisk/biodynamisk mel med kimen og skaldele intakt.

Der er de sunde argumenter om at få de B-vitaminer gennem kosten, som Sundhedsstyrelsen forestiller sig vi får hver dag. De B-vitaminer, der b.la. sørger for at vi kan blive bedsteforældre en dag.

Og så er der det helt enkle, at hjemmebag af ordentligt mel smager godt! Og føles godt i maven.

Når det kører, bager jeg nedenstående portion hver søndag. Den bliver frosset ned, og varer hele ugen - og smager nybagt hver dag på den måde. Det er ikke altid det kører. Men når det gør, sparer det faktisk både tid og penge i dagligdagen.

Opskriften er stykket sammen af opskrifter fra Camilla Plum og Richard Bertinet, tilsat gode råd fra Aurion og Skærtoft Mølle, samt alle mine egne påfund.

Ingredienser
1.350 - 1.450 g mel IALT, heraf:
     • 200 g grovvalsede havregryn
     • 250 g groft mel, gerne ølandshvede (højst 1/3 af melet)
     • Resten (ca 900 g) fintsigtet spelt
60 g øko gær (80 om vinteren) - el. 75 g alm. gær
3 tsk salt (flagesalt eller andet groft salt)
1/2 - 1 tsk sukker
12 kardemommekapsler, skrællede og stødt
900 dl håndvarmt vand
3/4 dl raps-/olivenolie
1 spsk citronsaft (for at øge hæveevnen, se Tips & Tricks nedenfor)

Fremgangsmåde
Bland havregryn, mel, salt, sukker, kardemomme. Smuldr gæren heri.
Pres citron i håndvarmt vand, hæld i melet sammen med olie.

Rør 10 - 20 min i røremaskine, til dejen er blank og spændstig. Lad dejen hæve lunt under et fugtigt klæde i ca. 30 min., til den er marshmallow-agtig at føle på (prøv forsigtigt med et let tryk).

Form dejen til boller, og lad dem efterhæve lunt i ca 40 min. under et fugtigt klæde, så de ikke tørrer ud.

Bag bollerne i 24 min. ved 200 grader (snyd: 2 plader ca. midt i ovnen, byt om efter 12 min.).

Nyd straks en bolle med smør og muscovadosukker - bedre end brunsviger! :)

Pak i plastposer og frys så snart de er kølet nok til ikke at smelte posen. På denne måde bevares fugten.

Tø kort op i mikroovn for at vække krummen (også hvis de bare skal varmes), og rist så på brødrister.

Tips & Tricks
• Brug biodynamisk/økomel med kim og skaldele (da 1.400 - 1.450, det er ikke så tørt som andet mel).
• Hold ikke noget af melet tilbage. Det bedste resultat fås ved at putte hele mængden i på én gang. Så kan man justere næste gang man bager.
• Brug grovvalsede havregryn, de giver meget luftigere boller end fintvalsede.
• Ascorbinsyre øger hæveevnen, men er ikke tilsat økomel. Tilsæt derfor lidt citronsaft.
• Sukker og salt sætter gang i hævningen.
• Dejen er hævet, når den er marshmallow-agtig at føle på. Hævetiden kan snildt tage 2-3 gange så længe om vinteren - husk da citron og sukker! Det giver nogenlunde normal hævetid på trods af kulden.
• Ølandshvede har en blød glutenstruktur, og må derfor ikke hæve for længe. Så bliver bollerne (for) flade. Så.. Glem ikke dejen!
• Man kan ikke ælte en dej for længe, iflg. Camilla Plum. Det lyder voldsomt med 20 minutter, men bollerne bliver markant bedre af det.

Fyldte vinblade

Når man skal lave noget, der tager tid, kan det godt svare sig at tænke lidt over om der er noget, der kan gøres lidt lettere. Det er der.

Timing

Fyldte vinblade er fantastisk på et gæstebord. Men de smager altså mindst ligeså godt dagen efter man har kogt dem!
De har for øvrigt en overraskende lang holdbarhed.

Vask tomater og krydderurter, og skræl løg dagen før tilberedning.

Sammensætning

Fyldte vinblade serveres sammen med f.eks. Hummus og Bressaola, de giver en god helhed tilsammen. Men Hummus fås faktisk i en helt OK version i f.eks. Irma, hvis det er.. Bressaola eller andet tørret, saltet kød skal bare arrangeres pænt på et fad.

Mængde

Lidt men godt... Hvis man er 2 og er i træning, kan man folde 50 - 60 stk. på ½ times tid. Er man alene, så sats på halvdelen. Beregn minimum 3 - 5 vinblade pr. næse (nogenlunde som hvis det var 1 slags sushi/tapas). Selv laver jeg det stort set aldrig til gæster, men derimod når vi kun er 2 til at spise, og så sætter vi simpelthen alle 25 blade til livs. Så får vi kun vinbladene og andre grøntsager i gryden, samt ½ avocado hver.

Persille
Det der tager længst tid er ikke at folde vinbladene kunstfærdigt. Det er at vaske, pyne og hakke persillen. Bredbladet persille kommer ofte i suspekt fin orden, med alle stilkene i samme retning. Slå en elastik om før du vasker den, så kan du dreje alle stilkene af på én gang bagefter.

Sådan foldes bladene, og lægges så de holder på hinanden

Resten af fyldet i tomat, courgetter eller små pebre

Ingredienser:
25 vinblade (friske eller i lage)
2 kartofler, i tern

Marinade:
2-3 citroner, presset
½ dl olivenolie
1-1½ spsk. salt
1 tsk. peber
½ tsk. allehånde
¼ knsp. kanel

Fyld:
1 dl ris, kogt knap møre (8-10 min.)
1-2 løg, superfint hakket
100 g bredbladet persille, fint hakket
10 g frisk marrokansk mynte, el. 1 spsk. tørret og knust
400 g tomater, i meget fine tern
½ portion marinade

Sauce:
1 ds. tomater, f.eks. cherry tomater af god kvalitet (el. tilsvarende friske)
55 g tomatpurée
1½ dl vand
½ portion marinade

Fremgangsmåde:
Friske blade: Blanchér bladene ved at lægge dem i en stor skål, overhælde dem med kogende vand, og lade dem hvile i 3 - 5 min.

Vinblade i lage: Kog de grundigt skyllede vinblade møre 3-5 min. eller efter anvisningen på pakken.

Skær kartoflerne i tern, og læg dem i et jævnt lag i en tykbundet gryde. Kartoflerne tager lige den værste varme af for vinbladene - husk, man kan IKKE røre rundt i gryden!

Rør marinaden: Rør alt sammen bortset fra citronsaft. Start så med saft af ½ - 1 citron, og smag dig frem til en god balance mellem syrligt og salt.

Hak persille, tomat og løg, sørg for at alt er tørt først. Rør ½ af marinaden i. Ved risen i.
Fyld vinbladene: Læg et vinblad med årerne opad og spidsen pegende væk fra dig selv. Skær stilken væk. Læg ca. en teskefuld fyld midt på det bredeste sted på bladet. Fold den nederste del af bladet om fyldet. Fold siderne ind over. Rul mod spidsen.

Læg de fyldte vinblade i gryden efterhånden som de bliver fyldt: Læg vinbladene tæt sammen, med sammenfoldningen nedad (så de ikke folder sig ud igen) i koncentriske cirkler, startende fra midten og derpå cirkel for cirkel ud mod kanten - det er for at de kan holde lidt på hinanden. Dette gentages lagvis.

Bland saucen i en skål, smag til for citron, salt og krydderier, og hæld saucen over vinbladene. Læg evt. en ildfast flad tallerken over vinbladene for at holde sammen på dem (det gjorde jeg ikke selv denne gang). Sæt gryden i kog, og kog vinbladene møre forsigtigt for svagest mulige varme i 40-60 min. under låg til bladene er møre og smager markant aromatisk og syrlige (tiden kan variere afhængigt af, hvor tykke bladende er). Kan serveres varme eller ved stuetemperatur.

Se trin-for-trin fotos i album på min Facebook side.

En sidste duft af sommer

En gang i mellem er man bare heldig! En sød kollega havde vindruer med fra sin have, og hvor der er druer er der også blade ;-). Så i morges lå der 25 friske, duggede og lokkende vinblade på mit bord.

Sidst jeg var i nærheden af vinblade var i sommer på ferie i Alsace, hvor jeg dog havde en kraftig mistanke om at det ville være FARLIGT at valse ind på en vinmark og plukke dem - tænk nu, hvis man blev skudt! Hmm.. Måske lidt for meget "Manon og kilden"? ;-D

Vinblade fås meget nemt tilgængeligt i etniske butikker, enten vacuum pakket eller på glas, begge i lage. Men jeg bor bare alt for langt fra den nærmeste.

Så nu glæder jeg mig: Fyldte vinblade med ris, tomat og krydderurter, kogt i en dejlig tomatsauce.. Mums!

Vinbladene er lidt syrlige i sig selv. Derfor egner de sig super godt til et rent vegetarisk, syrligt og let fyld, og en lidt rundere tomatsauce, med hele olivenoliens vidunderlige samspil. Syrligheden balanceres mod salt og mod tomaternes og krydderiernes sødme. Og bare rolig - kanel gør kun dette i denne sammenhæng, det kommer ikke til at smage af jul.

Fortsættelse og opskrift følger - i dag nåede jeg at blanchere bladene og fryse dem ned. Så er de klar en dag, hvor der er lidt mere tid.

I mellemtiden er der her et link til en masse info om emnet:

Start with Fresh Grape Leaves - From the Vine to the Table - Greek Cooking How to and Tips:

'via Blog this'